Etablering, renovering eller forbedring?

Funktion, æstetik, holdbarhed, miljø, økonomi...? Nyt er ikke nødvendigvis bedst og renovering er ikke nødvendigvis billigst. Valget er ikke altid ligetil, men uanset om du har en veldefineret opgave eller en løs idé, hjælper vi gerne med faglig sparring, så du får en løsning, der passer dig.

Nytænkning... 

Du får det helt, som du vil ha' det. Højt til loftet, frit valg af materialer og løsninger. Med mulighed for at tænke helt nyt eller i spændende kontraster. Valget er dit. 
Nyt køkken og badeværelse, fra bunden. Eller en direkte udgang til en helt ny terrasse, så familien kan nyde udelivet. Mulighederne er mange... Vi hjælper med idéer, design og detail-planlægning - eller bare med godt håndværk, hvis du allerede har styr på detaljerne.

Nænsom renovering

Du er grundlæggende tilfreds med det eksisterende. Det er bare godt slidt og trænger til lidt reparation eller et nyt lag maling. Udskiftning af gammelt træværk, renovering af køkkenlåger, eller nye farver på væggene? Vi sørger for en respektfuld tilpasning til den eksisterende bolig og dens særpræg. Vi samarbejder også med kvalificerede håndværkere i forbindelse med renovering af el- og VVS-installationer.

Plads til forbedring

Det kan altid blive lidt bedre!
Bedre udnyttelse af pladsen, bedre komfort, bedre økonomi... Uanset om det er nye, indbyggede skabe, inddragelse af lofts- eller kælderrum, et åbent køkken/alrum eller udvidelse af terrassen, er der mange muligheder for at forbedre eksisterende løsninger. Det gælder ikke mindst i forhold til udskiftning af døre og vinduer eller andre energiforbedringer, som ofte er en god investering.  


Adresse

Pilesvinget 51, 2700 Brønshøj

E-mail
Telefon